03/09/2026 0 Kommentarer
Årets julekoncert
Årets julekoncert
# Nyheder

Årets julekoncert
Til dette års julekoncert har vi fundet (endnu) en skøn oplevelse til jer: Sangerinden Julie Lindell og trompetisten Jan Glæsel. Sammen med deres band lægger de op til en stemningsfuld aften, hvor både kendte julesange og mere personlige fortællinger folder sig ud i kirkens rum.
Julie Lindell er kendt for sin gospelstemme og sin mangeårige plads i Anne Linnets band, og hun har desuden sunget sammen med internationale navne som Mariah Carey og Rick Astley. I 2024 blev hun som den første nogensinde bedt om at synge nationalsangen ved Folketingets åbning.
Jan Glæsel har gennem mange år sat sit præg på dansk musikliv med sin trompet. Han har blandt andet spillet med Linie 3 og Anne Linnet Band og medvirket i en lang række tv-produktioner.
På programmet er julesange som "O Holy Night" og "O Come, All Ye Faithful", danske klassikere og gospel, og der bliver også lagt op til fællessang undervejs.
Praktisk information: Julekoncerten finder sted i Mørkhøj Kirke fredag den 18. december kl. 19.00. Billetter kan allerede nu købes på kirkekontoret.
Kommentarer