Hvorfor gå til præst?

Hvad laver man til præst

”Det her er højdepunktet på min måned - det er jo herre sjovt - det her med at, nu skal vi til konfirmationsforberedelse og komme i kirken 10 gange. Her er det anderledes, fordi vi laver nogle aktiviteter, hvor man lærer om det med kirken”.

Hvorfor vælge at gå til præst?

Du kan finde ud af, hvad Gud og troen betyder for dig og dit liv.

Du får oplevelser sammen med unge mennesker fra andre skoler.

Du skal lære om Gud og tro ved at bruge kroppen – vi sidder ikke ved borde og er er ikke lektier.

Du lærer at meditere og lave gudstjeneste.

Du skal tale om livets store spørgsmål: Gud, livet døden, kærligheden og alt det andet.

Vi håber at se dig, selvom du ikke ved om du tror på Gud eller vil konfirmeres

Hvad laver man til præst?

Du trykker os i hånden, går ind, sætter dine sko. Nu er du hjemme i din kirke. Vi har glædet os til at se dig, fordi du med din person bidrager på en særlig måde til vores fællesskab. Du skal komme en gang om måneden.

Inde i den store sal står der mad til dig og de omkring 70 konfirmander. Lidt brød og grøntsager og vand, så du kan tanke op og være klar til de næste timer.

Hver gang aflægger vi anti-mobbeløftet. Måske har du ikke prøvet det, men der er altid nogle i gruppen, der har oplevet ødelæggende mobning og nogle gange går mobberen også til præst. Sammen skaber vi et rum, hvor nye begyndelser er mulige. Ingen mobber i kirken.

”Det betyder noget at de voksne gider snakke om vores hverdagsliv og hverdagsproblemer, så er det jo ikke kun at vi skal lære noget af dem, men også at vi kan bruge præsten og kirken til noget i vores liv”.

Så går det løs. Dagens tema er givet. Du skal til den første workshop. Måske skal du tænke og diskutere, måske ligge og lytte til en fortælling. Eller være kreativ. Du kommer gennem fire workshops med fire forskellige voksne. Du skal lære dit hold og din kontaktperson at kende. Derfor er der hver gang tid til at skabe et fortroligt rum med din gruppe. Så skal du synge salmer om dagens tema sammen med de andre i Devantiers jukebox. Derefter skal du ned og ligge i den mørke sal med Kristuskransen i stearinlysenes skær. Der øver du fadervor og trosbekendelsen og mediterer over den perle på kransen, der passer til dagens tema. Pause. Du skal til aftensmad i den store sal. Når du er færdig går du med i kælderen, hvor vi har lavet biograf og ser dokumentarfilm og snakker om, hvad den har med temaet at gøre.

Så skal vi til gudstjeneste. Det er dig og en lille gruppe, der har været med til at lave den for de andre konfirmander. Vi synger dagens salmer, måske læser du noget eller fortæller noget i gudstjenesten. Hvis du har sceneskræk deler du salmebøger ud i døren eller tænder lys eller noget helt andet.

En søndag kommer du i kirke og arbejder som kirketjener eller kordegn.

”Jeg arbejdede sammen med kirketjeneren..  man skal jo være der før gudstjenesten og hejse flaget, hænge salmenumre op, tænde lys, lave kaffe og så rydde op bagefter.  Det er en god måde at være i praktik på – i stedet for at man bare skulle sidde og kede sig under en gudstjeneste.”

Baggrund

Da skolereformen kom i 2014, besluttede vi, at det var en god mulighed for at gøre noget helt andet – at lave den form for konfirmationsforberedelse vi selv drømte om. Fordi vi ville samle alle konfirmander en gang om måneden, måtte vi lave et konfirmandteam på fire voksne.

Så vi fik biskoppens tilladelse til at eksperimentere og i to år sendte vi hende en rapport. Det var vildt. Det var spændende. Center for ungdomsforskning fulgte os tæt og gav super god feedback og sparring.

Selvom Mørkhøjmodellen, som vi kalder konfirmandforberedelsen, er blevet permanent, eksperimenterer vi stadig. Så vi hele tiden justerer det, vi laver i forhold til vores grupper og afprøver nye veje, når det giver mening.