Li-Ying Wu, ny organist ved Mørkhøj Kirke

Li-Ying Wu, ny organist ved Mørkhøj Kirke

Li-Ying Wu, ny organist ved Mørkhøj Kirke

# Nyheder

Li-Ying Wu, ny organist ved Mørkhøj Kirke

Velkommen til Li-Ying, der er vores nye organist.

Jeg hedder Li-Ying Wu og er uddannet kirkemusiker fra Kirkemusikskolen i Roskilde. Musik har fulgt mig siden barndommen, hvor jeg som treårig begyndte at spille klaver i Taipei og tidligt tog del i kirkens musikliv.

Før jeg blev kirkemusiker, uddannede jeg mig som klassisk komponist og debuterede i 2010 fra solistklassen ved Det Kongelige Danske Musikkonservatorium. Jeg er stadig aktiv som komponist, og mine værker er blevet opført i både Danmark og internationalt – blandt andet i bestilling til og opført af DR Symfoniorkestret. Ved siden af arbejdet som organist underviser jeg i teoretiske fag på Det Jyske Musikkonservatorium.

Som organist er min målsætning at skabe musik, der samler mennesker og åbner et rum for ro, glæde og fordybelse. Jeg arbejder med respekt for kirkens tradition og samtidig med blik for fornyelse og nutidige udtryk.

Jeg glæder mig til at være en del af Mørkhøj Kirkes musikliv og til at dele musikken med jer alle.


Du vil måske også kunne lide...

0
Feed
  Mørkhøj Sogn