
07/07/2025 0 Kommentarer
Velkommen til Katrina Petersen – ny korleder i Mørkhøj Kirke!
Velkommen til Katrina Petersen – ny korleder i Mørkhøj Kirke!
# Nyheder

Velkommen til Katrina Petersen – ny korleder i Mørkhøj Kirke!
Vi er glade for at kunne byde Katrina Petersen velkommen som vores nye korleder. Katrina, som allerede er et kendt ansigt som kirkesanger, starter som korleder i kirken fra tirsdag 19. august, og hun ser meget frem til at møde både nye og gamle korsangere.
Katrina er uddannet sanger fra Rytmisk Musikkonservatorium og har mange års erfaring med at dirigere både voksen- og børnekor. Hun er klar til at starte Spirekor og Juniorkor op i kirken efter sommerferien.
Er dit barn glad for at synge?
Så er det nu, de kan blive en del af Mørkhøj Kirkes Børnekor! Vi åbner dørene for nye, sangglade børn til sæsonstart 19. august.
- Spirekor: For de yngste (1.-2. klasse) øver tirsdage kl. 16 – 17
- Juniorkor: For de lidt ældre (3.-5. klasse) øver tirsdage kl. 14.30 – 15.45
Det er en fantastisk mulighed for dit barn at få nye venner, udvikle sin stemme og have det sjovt med musik.
Tilmeld dig til koret!
Det er helt gratis at deltage i koret, men vi forventer et stabilt fremmøde. Det er en fantastisk mulighed for at være en del af et fællesskab med musik og sang, og vi glæder os til at starte den nye sæson op med masser af glæde og godt humør.
Har du spørgsmål, så kontakt Katrina Petersen på katrinakirkesang@gmail.com eller på telefon 40 54 39 10.
Eller gå direkte til tilmelding her:
Kommentarer