Om kirken

Kirkens tilblivelseshistorie

Første gang, Mørkhøj optræder i kirkelig sammenhæng, ser ud til at være i 1941. Det fremgår af gamle protokoller, at der i 1941 blev købt en grund på Mørkhøjvej – tæt ved, hvor kirken nu ligger – til et menighedshus.

Det pudsige er, at initiativet tilsyneladende ikke kom fra Mørkhøjs egne (dengang fåtallige) indbyggere, men fra den daværende sognepræst i Gladsaxe sogn, Rich. Thomsen, som forudså den befolkningseksplosion, der ville komme i løbet af få år og derfor ville give den kommende menighed gode vækstbetingelser. De 7.000 kr., som grunden kostede fik pastor Thomsen skrabet sammen på 2 år!

Omkring 1944-45 var der kommet så mange mennesker i området, at man dannede de første lokale bibelkredse og begyndte at tænke på at få bygget et menighedshus. Den 19. maj 1947 afholdtes det stiftende møde i Mørkhøj Menighedskreds. Man besluttede at sætte skub i planerne om menighedshuset og at søge at skaffe penge til projektet bl.a. ved at arrangere en basar. Basaren blev holdt allerede den 24. august samme år og indbragte 3.000 kr. Der går sagn om dette arrangement, som ikke blot gav et efter tidens målestok usædvanligt stort beløb, men også var med til at skabe det sammenhold, der herefter kom til at præge Mørkhøj. 
Menighedskredsen havde ikke været i gang ret længe, før man blev klar over, at et menighedshus på den forholdsvis lille grund, man havde, var en kortsigtet løsning. Der voksede hurtigt et ønske frem om at få en rigtig kirke, og allerede i oktober 1948 begyndte man at arbejde på at få dannet en kirkekomité. Den 15. marts 1949 nedsattes kirkekomiteen, der fungerede i 11 år, indtil kirken kunne indvies. Komiteens første aktivitet var en husindsamling, som fandt sted i maj samme år. Der indkom ca. 6.000 kr.

I de følgende år gik det slag i slag med de praktiske forberedelser til kirkebyggeriet. Man solgte den lille grund, forhandlede med kommunen om placeringen af den kommende kirke, og fik arkitekt Georg Paludan til at udarbejde tegninger til den. Kommunen vedtog, at kirken skulle placeres der, hvor ”Torvegården” lå, og grunden blev skænket til kirkekomiteen. Lige så vigtigt som det praktiske arbejde var det, at man fik lov til at holde gudstjenester i Mørkhøj. Den 19. oktober 1952 holdtes første gang gudstjeneste i den daværende Mørkhøj skole – den nuværende Lundevang skole. Fra da af holdtes der gudstjeneste hver 14. dag, først i den gamle, siden i den nye Mørkhøj skole.

Efterhånden blev flere og flere problemer løst, men det største problem var stadig tilbage, pengene. Efter dagældende lov skulle man selv skaffe så mange penge. Der blev ført forhandlinger med borgmester, kirkeminister m.fl., der erkendte problemet. Den 14. marts 1956, samme dag som lov nr. 50 blev vedtaget - en lov der gjorde det lettere at bygge kirker, idet det med loven blev tilladt at optage lån - søgte man tilladelse til at bygge kirken efter bestemmelserne i den nye lov, og man blev de første, der fik denne tilladelse.

Lov nr. 50 havde nu gjort de økonomiske problemer mindre, men havde ikke fjernet problemerne. Bl.a. truede skatter og afgifter for den store grund med at opsluge pengene hurtigere, end man kunne indsamle dem. Man måtte derfor igennem forhandlinger med tre ministre, kirkeminister, finansminister og statsminister, før der blev fundet en ordning. Man samlede konstant penge ind. Således lavede man i 1958 en storstilet husindsamling i hele sognet. På ca. en uge besøgte 45 ”listebægere” samtlige hjem i sognet og indsamlede 15.715 kr. Beløbet var kærkomment, men lige så betydningsfuldt var det at opleve den brede folkelige tilslutning til kirkesagen. Tæt ved halvdelen af hjemmene i sognet støttede sagen med underskrift og et pengebeløb. I 1958 trådte Det københavnske Kirkefond også ind i arbejdet ved at stille garanti for det beløb, man ikke selv kunne skaffe, op til 50.000 kr.

En negativ følge af lov nr. 50 var, man ikke måtte bygge den oprindeligt projekterede kirke, men kun en beskåret udgave af den, en såkaldt "kirkekerne”, som så siden kunne udbygges. Da man efterhånden var ved at have de nødvendige penge, søgte man kirkeministeren om dispensation for denne bestemmelse, men fik blankt afslag – fordi man havde været de første, der benyttede lov nr. 50. I november 1958 kunne arbejdet til byggeriet påbegyndes, og den 14. februar 1959 blev grundstenen nedlagt. Trods bidende kulde blev det en folkefest med 450 deltagere. På etårsdagen for grundstensnedlæggelsen fandt den festlige kirkeindvielse sted.